fredag den 29. februar 2008

ASV- HIK Aalborg

Denne torsdag aften var der mulighed for at sikre semifinalen ud over enhver teoretisk tvivl, og vi aftalte i omklædningsrummet at vi ville forsøge at gøre det så overbevisende som muligt. Overbevisende blev det langt fra, og kampen må kandidere til at være det min tidligere træner guru; Torbjørn Ebbesen ville kalde: "Dårlig volley".
Jeg startede ude, og set udefra så det ud som om rytmen manglede i meget af det vi lavede. Da jeg gik på banen i 3. sæt forstod jeg pludselig hvorfor. ASV servede alt eller intet. Enten servefejl eller es, som hæver var der sandt for dyden ikke meget at arbejde med, og jeg tror ikke jeg underdriver meget når jeg siger at jeg hævede 15 bolde på det 3. sæt. - FOR SATAN da hvor var der mange servefejl.
Men nu til kampen. Matt startede inde, sammen med Jesper, Flemming, Niels, Joakim og Kesse . og naturligvis Jonas som libero. ASV kom i stærkeste opstilling, men det til trods kom vi hurtigt foran, hen imod slutningen kom de dog faretruende tæt på, da deres polske kant servede 3 vilde point hjem, inden han ved stillingen 23-24 lavede SERVEFEJL (hvad ellers).
I andet sæt fortsatte vi, og mønstret var igen det samme, og vi måtte her ud i ombolde før vi trak det længste strå, med 26-24 - Dette illustrer meget godt den selvtillid vi har lige nu, vi vinder sku selvom det er super tæt, det er fedt at se på, og fedt at være med til!!
I 3. sæt fik jeg lov til at lege med, og jeg fik at vide at vi godt kunne få lidt mere gang i højrekanten, det var også min plan, men denne aften ville ASV (og deres SERVEFEJL) det anderledes. Vi kom foran på gode server af Dennis, men blev hentet, og efter en time-out, strammede vi grebet, og kørte den hjem 25-20 (det sidste point i øvrigt på en ... SERVEFEJL fra ASV). Min aftens eneste highlight var at jeg fik lov til at rykke et hæver angreb ned på 2m (a.m. N. Grbic). Ellers var der sku vitterligt ikke meget at hidse sig op over!
Jeg er 100% sikker på at ASV har mere at komme med end de gjorde i denne her kamp. Hvorfor de så ikke gør det skal jeg lade være usagt, og samtidig gør de det altså utroligt svært for dem selv ved at smide point væk, når de er tæt på at få kontakt (læs: SERVE-FEJL!!).
Anyways... Semifinalen er sikret. Århus Volley er jordet, og Gentofte venter os, og vi har al den selvtillid man kan ønske sig, efter at have vundet 5 kampe i træk, med imponerende sætcifre 15-1!

Ingen kommentarer: