Så oprandt dagen hvor der skulle tages revanche fra vores elendige nederlag på 3-1 til Hvidovre. Jeg var på dagen blevet vejet og fundet for let, og måtte før første gang, efter 3 kampe med sejr i træk, se til fra bænken. En plads jeg med dygtighed holdt kampen igennem.
Lad det være sagt fra begyndelsen af... Hvidovre var et let bytte den dag, de modtog som en pose nødder, og deres angrebsspil har ærligt talt ikke meget pondus når det er kanterne og diagonalen der skal afgøre tingene for dem. Første og andet sæt var ikke specielt velspillede, og begge hold 2 point i stimer, heldigvis var vores stimer længst (den længste var 10 i træk...), og ingen af holdene havde deres bedste dag i side-out. Matt var velspillende på hæverpladsen, og hyggede sig med at hæve vores centerspillere, der så efterfølgende kviterede med i flere tilfælde at slå over deres direkte modstandere fra Hvidovre.
I 3. sæt kom Tue ind, og midtvejs i sættet kom også Smidt på banen. Uden at det i øvrigt ændrede på tingenes tilstand, og vi cruisede sejren sikkert hjem.
Efter en sådan kamp melder der sig et kæmpe spørgsmål hos mig: Hvordan kunne vi dog tabe derovre??? Bevares, Hvidovre spillede da væsentlig bedre den dag i Frihedens Idrætscenter, men alligevel, som tingene forholdt sig i denne kamp, var vi markant bedre uden i øvrigt at spille os ud. Men vi fik sat tingene på plads, og det er jeg ærlig talt glad for!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar