torsdag den 21. februar 2008

Back in Black

Som overskriften antyder fik vi sæsonens første sejr, i vores nye sorte spilletøj. Grundet Hummel's lange leveringstid fik vi første vores nye tøj kort tid før vores kamp mod Hvidovre.
Og nu til kampen... Vi skulle spille mod Århus volley, i Vejlby-Risskov hal 4, og århusianerne havde til dagen fjernet deres normale 2. hæver Torben Kjærsgaard fra truppen, for at give plads til super rutinerede Søren Hansen. De startede dog uden ham, og ligeledes startede vi med det samme hold som har vundet de 2 seneste kampe. Jesper var tvivlsom til det sidste, men ryggen holdt, og tak for det!
Første sæt servede Niels os foran med intet mindre end 6-0, og jeg tror at Århus allerede da fornemmede at det ville blive en hård aften. Vi spillede stabilt, og holdt først og fremmest fornuftig side-out, og vi "cruisede" til en nem sæt sejr på 25-18.
I 2. sæt fortsatte vi de gode takter, og især holdt Christian legestue med Århus' blokader på pos. 4, hvor han ofte var alene, som følge af vores gode center pres. Århus skiftede Søren Hansen ind midt i sættet, uden det dog ændrede specielt meget på tingene. Vi vandt igen 25-18
I 3. sæt, lod Århus Søren Hansen blive på banen, og vi fik så syn for sagen på hvor stor betydning hæveren har for et hold, og man må lade Søren at hans blik for hvilke spillere der kan vinde bolden for hans hold er noget bedre end Århus' amerikanske hæver. Dels på grund af dette, og dels på grund af en dårlig periode hvor Mikkel Simonsen lavede mange point på sin serv var sættet helt lige frem mod afslutningen. Ved stillingen 25-24 til os bliver jeg skiftet ud med Morten Smidt, der skal ind og styrke blokaden. Han får stoppet Århus diagonal spiller, hvorefter Søren Hansen hæver Mikkel Simonsen, dette har Flemming dog læst på vores side, og han sætter en fremragende blokade der resulterer i sætsejr 26-24.
Med sejren i Vejlby-Risskov hallen, har vi pludselig spillet os i en gunstig position, hvor vi helt selv afgør om vi vil i semifinalen. Vi mangler ligesom Århus; Marienlyst, ASV, og Hvidovre. Derudover skal vi spille mod Gentofte, hvor Århus skal møde Middelfart. Som følge af aftenens resultat, samt vores, i forhold til Århus, markant bedre sætscore, er det nødvendigt at Århus vinder 2 kampe mere end os, så hvis vi bare vinder endnu en kamp, vi Århus nødvendigvis skulle slå enten Middelfart eller Marienlyst, foruden Hvidovre og ASV, og som Århus spiller lige i øjeblikket, tror jeg de får mere end svært ved dette.
Så alt i alt ser fremtiden lys ud. Vi modtager næste gang Hvidovre i Stadionhallen, hvor der er lagt op til revanche.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Morten!

SK har trukket stikket og har fritstillet alle deres udlændinge hvilket betyder at de er rejst hjem!

Og så snakker vi slet ikke her moral og etik, men tillykke med pladsen i semifinalen

Vi ses på torsdag

MVH
Flemming West,ASV