mandag den 31. marts 2008

1. Semifinale HIK Aalborg - Middelfart VK

I feel useless!!!

Og nu til kampen...

Vores 1. sæt var præget af Christians skade kort før kampstart, Jens kom ind i stedet og gjorde det fint, men det kan være svært at fjerne en spiller fra holdet, der har været fast starter på pladsen. Vi kom tidligt bagud med 4-5 point, og derefter kørte begge hold sideout og vandt skiftevis et point eller 2 i egen serv. Middelfart vandt sættet med 4 eller 5 point.

I 2. sæt var Christian blevet fikset af Pia, og var nu klar til at være med, vores spil blev bedre og vi opbyggede et stort forspring, som vi dog på mystisk vis formåede at smide væk til sidst, hvor vi endte med at tabe sættet 28-26.

I 3. sæt kom vi hurtigt foran, men blev hentet og holdene kørte parløb til 17-17 (eller deromkring). Herfra trak Middelfart effektivt fra, og vandt 25-21.

Efterfølgende synes jeg vi virkede påvirkede af dels stemningen i hallen(tak til tilskuerne) og dels af kampens vigtighed. Vi havde svært ved at vinde vores side-out, men reddede til gengæld meget i blok forsvar. Kampens spiller bliver efter min mening Niels, der tog ansvar, og gik forrest i fighten!

Som Matt skriver på sin blog, er der meget vi kan gøre bedre, og jeg synes vi med relativt små forbedringer kan presse Middelfart langt hårdere end vi gjorde det i lørdags.

Så på gensyn i Lillebælthallerne...

Ingen kommentarer: